Storms Magasin

View Original

3 vintagefestkjoler til 400,-


Sommeren nærmer sig og højsæsonen for bryllupsfester, barnedåb og fødselsdage er på vej – men hvad skal du have på? Vintage, genbrug og secondhand, selvfølgelig!

Det giver på alle måder så utrolig god mening at gå efter et vintage outfit, når det gælder de store fester – det er både billigere (derfor flere penge til champagne og gaver), ofte meget mere ekstravagant end hvad man ellers kan få fingrene i (hvis ikke ekstravaganza til fest, hvornår så?) og så er du også helt sikker på at der ikke er andre som tropper op i samme look. Og som et ekko fra mange andre blogindlæg, er det selvfølgelig også værd at nævne at vintage og genbrug er et dejligt bæredygtigt alternativ til nyproduceret tøj.

Men hvad skal man vælge? Og hvordan kan det styles? Her under har jeg stylet tre forskellige looks til inspiration på baggrund af tre forskellige kjoler fra FN92 Vintage – alle tre kjoler er endda på udsalg til 400,-, så er der måske også råd til at investere i et par lækre sko eller en taske. Alle tre looks består kun af vintage, genbrug og secondhand.

Den romantiske

Det ultimative bryllupslook. Eller enhver anden fest hvor kærligheden er i højsædet – masser af hjerter, lyserød chiffon og glimmer for alle pengene!

1 / 1980’er-chiffonkjole fra FN92 /2/ Hårbånd fra Gucci via Vestiaire Collective /3 / Clutch fra Olympia le Tan via Vestiaire Collective /4/ Øreklips fra Etsy /5 / Sko fra Saint Laurent via Vestiaire Collective

Den klassiske

Et Mad Men-inspireret sæt med en isblå 1960’er-kjole, perler og stropper på fødderne – klassisk og elegant.

1 / 1950’er-taske fra Etsy /2/ 1960’er-kjole fra FN92 /3/ 1970’er-øreringe fra Etsy /4/ Stilletter fra Valentino via Vestiaire Collective

Den festlige

Hvis du ikke er bange for at være festens midtpunkt, så er 70’er-kjolen her til dig. Og når du alligevel er i gang, hvorfor så ikke toppe cocktailen af med velourtaske, pom pom’er og guldsmykker)

1 / 1970’er-pailletkjole fra FN92 /2 / Armbånd fra Danish Vintage /3 / Taske fra Gucci via Vestiaire Collective / 4 / Stilletter fra Aquazurra via Vestiaire Collective

God fest!