Storms Magasin

View Original

Alene hjemme!

HTDF_SM_launch_stormsmagasinBare lige et hurtigt hej fra mig og en kagespisende og drinksdrikkende trio fra i går, hvor Nanna og jeg lancerede vores samarbejde. Jeg har lyst til at vise jer alle billederne med det samme, men det må lige vente lidt endnu – jeg er nemlig alene hjemme. Jep ALENE HJEMME (!) for første gang siden Pontus blev født og jeg har glædet mig som en gal. Derfor vil jeg ud i solen, gøre lige hvad jeg har lyst til og ikke tænke på, hvornår jeg skal hjem igen. Bare være mit gamle jeg for en dag. Senere står den på drinks og moms (kunne måske godt blive et nyt hipsterkoncept?) hos min veninde, som er lidt mere tjekket end jeg er og skal vise mig, hvordan det nu lige er man betaler det der moms, der følger med at være selvstændig. Derefter vil vi fejre at vi har helt styr på det og drikke nogle flere drinks. Jep, sådan forklæder man sig som cool og ansvarlig voksen. Vi ses snart til mange fine billeder fra i går. Nyd jeres weekend – med eller uden børn, moms og drinks, men gerne en masse dejlig kage!

English recap: I'm home alone for the first time since Pontus was born. Can't remember when I was this exited!