GIVE AWAY // Beyond Retro Malmö
Når jeg er i London for at lede efter vintagekjoler, kigger jeg altid forbi Beyond Retro, som er en svensk vintage- og secondhand-kæde. Deres butikker minder mig om København K og Episode - en god blanding af alt fra 1950'erne - 1980'erne til meget rimelige priser. Her er altid rigtig meget tøj og man skal give sig god tid til at lede, men har man tålmodigheden, kan man gøre sig nogle virkelig gode fund. De har både butikker i London (hvor billedet er fra), Stockholm og Göteborg og jeg har længe håbet at de ville åbne en afdeling i København også. København blev det ikke i denne omgang, men til gengæld skal man bare en tur over sundet, for nu åbner Beyond Retro i Malmö!
I den forbindelse holder Beyond Retro åbningsfest på torsdag 18 - 21 i butikken på Möllevångstorget, hvor der både vil være øl og musik. Til dem som ikke kan få nok (og ikke skal tidligt op fredag) byder butikken efterfølgende på drinks hos Carib Kreol. For at sikre sig plads til festen, skal I bare skrive en mail til osa@beyondretro.com senest torsdag kl 17. Læs endnu mere om festen på Beyond Retros facebook-side.
OG OG OG! For at fejre denne storslåede nyhed, har jeg fået lov at uddele 3 gavekort a 200,- som kan bruges i de svenske Beyond Retro butikker. Alt du skal gøre, er at skrive din mail i kommentarfeltet, så trækker jeg lod torsdag kl 12.00!
English recap: Beyond Retro is opening in Malmö and you're all invited to the opening party! It's this thursday 18 - 21 at the shop at Möllevångstorget. Just send an email to osa@beyondretro.com. At the same time I'm offering 3 200 SEK gift certificates to spend at the Swedish Beyond retro shops - just write your email below and you're in! I'll find the winners this thursday 12.00.
Følg med på Facebook, Instagram og Bloglovin'