Sort/hvidt Malmö outfit!
Det der med at skrive en bog om vintage, kræver jo noget research. Og det betyder at kigge på – og forelske sig i – en masse vintagetøj. Derfor kom jeg også hjem med en ny nederdel fra Carmen Vintage forleden dag. Den er hjemmelavet fra 1940'erne og har påsyede noder – jeg kunne ikke lade være. Fin, hva? Da sommeren så pludselig viste sit kønne solbeskinnede ansigt igen, var det jo perfekt at indvie den på en Malmö-tur.
Skjorten er købt i London for en del år siden, også fra 1940'erne og er så dejlig at have på når det er rigtig varmt. Lakbælte fra 1950'erne, tørklæde som turban fra Nørgaard, taske fra Marc by Marc Jacobs, solbriller fra Celine og fløjlsbånd fra Båndsalonen.Og smukt vintage hårspænde fra Vintage Chic.
English recap: Black and white Malmö outfit!