Nyt familiemedlem

Min lille kjolefamilie har fået nyt medlem. En smuk smuk blomstret 50'er kjole med det fineste blå og grønne mønster. Den hang i vinduet hos PRAG et stykke tid og da jeg endelig havde mulighed for at komme forbi butikken var den selvfølgelig solgt. Det havde jeg egentlig også regnet med, for den var virkelig fin. Et par dage efter mit mislykkede forsøg, fik jeg en besked fra Josefine, som jeg kender igennem vores begejstring for smukt tøj og ikke mindst vintagekjoler. Det var hende, som havde købt kjolen, men havde fortrudt og ville høre om jeg var intresseret i at købe den. DET var jeg og til mit held passede den også perfekt. TAK for tanken, Josefine - jeg lover at passe rigtig godt på hende. English recap: Meet the new family member - this beautiful blue 50s flower dress!

nyt_medlem_1 nyt_medlem_2 nyt_medlem_3 nyt_medlem

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Lilli Ann frakken

Jeg havde tre store shopping-ønsker (findes det begreb? Nu gør det) for vores USA-tur i oktober: en lucite-taske, en Lilli Ann frakke og en ægte ærkeamerikansk prom-kjole. Alle tre kan være rigtig svære at få fat i i Danmark, jeg har faktisk aldrig set set hverken frakken eller tasken og kun nogle få kjoler. Men i USA er det noget lettere og det lykkedes mig heldigvis at få fat i alle tre. Tasken og kjolen får egne indlæg en anden dag, men her er Lilli Ann frakken! Jeg så nogle stykker undervejs, men denne her var klart den fineste og jeg er meget meget glad for den. Jeg fandt den hos Xtabay Vintage i Portland, som havde et par stykker hængede, men det var denne, som kom med hjem - jeg elsker lyseblå. Frakken har ingen knapper eller andre muligheder for lukning, så når det er for koldt bruger jeg en stor vintage broche til at lukke den sammen. Gerne den store lyseblå jeg købte i Forum, den passer helt perfekt i farven. Og når det stadig er så koldt som nu er det også godt med halstørklæde og lange handsker.1896960_357160787758624_1850208855_n

1517647_342238645917505_55556605_n

Noget af det mest fantastiske ved vintage, er alle detaljerne og matrialet. Jeg ved ikke præcis hvilket matriale denne frakke er i, men det er virkelig lækkert, meget kraftigt og virker næsten lidt pelset. Inden i er den foret med det smukkeste  lavendelfarvede silkefor. Det er nærmest fuldstændig umuligt at finde en ny frakke som rent kvalitetsmæssigt kan leve op til denne, hvis ikke den skal koste mange tusinde kroner. Gav ca 1200,- for denne og den er så god som ny.

foto-289

English recap: Love my beautiful Lilli Ann coat from Portland!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

 

Viola Sky

Jeg er ikke helt sikker på præcis hvornår jeg opdagede Viola Sky, men jeg kan i hvert fald huske at jeg forelskede mig i det allerede den gang jeg stadig læste og ikke havde særlig mange penge. Alligevel prioriterede jeg en gang i mellem at købe det fine og farverige retroinspirerede undertøj for jeg ville bare have det. Jeg har altid haft et svagt punkt for fint undertøj, men er (som med alt andet jeg tager på) også meget kritisk. Der er ikke så meget af det undertøj man kan købe i Danmark, som jeg kan lide - synes enten det er for sporty, for konet, for moderne, for vulgært, for dårlig kvalitet, for dyrt eller for kedeligt. Viola Sky er et af de få mærker, som jeg virkelig virkelig godt kan lide. Jeg elsker de fine detaljer med små sløjfer, prikker og blonder uden at det bliver for meget. Jeg elsker at det har en fantastisk kvalitet og selvom meget af det er silke, tåler det at blive vasket i maskinen og holder vildt godt. Og så elsker jeg især farverne. Pudderfarvet, mintgrøn, lysegul, lavendel, koral...  alle de farver jeg godt kan lide. For nylig har jeg hjulpet smukke Sonja Wolffbrandt Christensen, som er kvinden bag dette vidunderlige univers, med nogle ideer til Viola Skys kommunikation og for det blev jeg aflønnet i den absolut bedste valuta, som ses herunder!

Alt det fine undertøj kan købes på Viola Skys webshop.

English recap: Helped out the Danish lingerie brand Viola Sky with some advertising ideas and was paid in the best way as you see! Want the full translation? Hit the Google Translation button to the right.

VSVS_5

VS_4

VS_8

VS_2

VS_9

VS_3

 Følg med på Facebook, Instagram og Bloglovin'