Tak for alle jeres virkelig gode og iderige input til årets klimavenligere ønskeseddel, mange er dem er også kommet på min egen ønskeseddel, så må vi se hvad der ender under træet.
Hvert eneste år, når julen er overstået, aftaler jeg med mig selv at næste år skal jeg være i god tid med ønskerne. Rigtig god tid. Gå og samle sammen henover året, finde de helt rigtig ønsker og skrive det hele ned så jeg er klar når de første efterlysninger tikker ind. Og hvert år sker det samme – pludselig er det 1. december og julen har endnu en gang overhalet mig indenom og jeg er slet ikke klar. Men i år er det liiiidt bedre. Og takket være jer, har jeg ikke bare et par enkelte ønsker, men en hel lang og gennemarbejdet liste. Det er fedt.
Kan man kalde noget for en tradition allerede efter to år? Hvis vi gør det igen næste år, er det i hvert fald. Det håber jeg at I har lyst til at være med på, jeg synes det er meget hyggeligere at skrive ønskeseddel sammen med jer og gør også at jeg får det ordnet lidt tidligere.
Og hvad er så klimavenligere gaver? Det er mange forskellige ting på forskellige måder: ting som er produceret med hensyn til miljø og mennesker, brugte ting, ting af god kvalitet som holder længe, ting som får dit hjerte til at danse og du vil passe på længe, ting som ikke er ‘ting’.
ps. Se her hvad vi ønskede os sidste år, der er også meget god inspiration at hente.
Listen indeholder reklamelinks. (Hmm, hvad er reklamelinks?)
Hjemmestrikkede sager. Ja, den er jeg også helt med på! Jeg kan desværre ikke strikke selv, men det kan min mor og jeg har allerede lagt et ønske på en hjemmegjort halsedisse ind hos hende. Man kan jo også give en strikkeglad type en strikkekit, så kan de strikke noget til sig selv.
Le Pirol sweater. Økologisk bomuld og GOTS certificeret – og i mange fine farver! Jeg er især vild med den stribede, hvor er den bare pæn.
En dejlig pude (og en god lur på sofaen). Elsker en god lur på sofaen, men det sker desværre alt for sjældent med to små børn i huset. En pæn pude ville alligevel være dejlig.
Økologisk sengetøj. Lyder skønt! Jeg kunne godt tænke mig et sæt fra Tekla i en lækker farve, f.eks. det her. Eller det her!
Lækker keramik. Jeg ønsker mig stort set alt fra Arhoj – godt håndværk, skønne farver, brugskunst simpelthen. Og sådan noget som kan holde i mange år, hvis man passer godt på det.
Prikker fra Basic Apparel. Prikker har en særlig plads i mit hjerte og jeg er vild med den her som både er pæn OG GOTS-certificeret.
Støbejernsgryder. God ide! Godt køkkenudstyr er lykken!
Genbrugssugerør. Den kommer også på min liste, det ville mine drenge (og jeg!) elske.
Pakke fra Slow Studio. Tak for tip, elsker det her koncept: Man får en pakke med ler, former selv derhjemme (en kop, en skål, et lille kunstværk eller hvad du vil), sender din kreation til værkstedet hvor det bliver brændt og glaseret og får det retur. Det er så fint og lyder som en dejlig oplevelse.
Kaffe. Der er ikke noget bedre end god kaffe og jeg ønsker mig både bønner, jeg selv kan kværne, og et gavekort til en hyggelig kaffebar.
Nailberry neglelakker. De er så gode og mere miljøvenlige end mange andre. Jeg har allerede 4 eller 5, denne jul ønsker mig en i lavendel.
Chokolade. Ja! JA! Jeg ønsker mig chokolade året rundt. Gerne fra Summerbird, tak.
En taske fra O My Bag. Jeg kendte ikke brandet i før, men det gør jeg nu og tak for det! O My Bag laver smukke og bæredygtige lædertasker og jeg synes den her er vildt flot.
Rar hue. I god kvalitet og en farve som lyser op – jeg er vild med den her. Også flot i gul!
Gode oplevelser. Gavekort til biografen, et museum, en restaurant, Zoologisk Have, en ansigtsbehandling eller hvad du kan lide. Jeg drømmer især om god mad, en tur i biografmørket og Tivoli-årskort.
Kærestedate med overnatning. Det ville være fantastisk. Dejlig gave og også dejligt for nogle at de hoteller som trænger til lidt flere gæster ovenpå et stille år.
Taske til alt det praktiske. Tasker og sko er det jeg investerer flest penge i, fordi begge dele er noget, jeg bruger hver eneste dag og derfor skal være solide og praktiske, men også noget som gør mig glad. Jeg har længe været på udkig efter en af YSL’s med læbestiftprint og nu er der faktisk en secondhand på Miinto…
Konditor-, dessert- og bagekurser. Mega god ide. Meyers har mange gode kurser til både børn og voksne, hvor man kan lære alt fra at bage pizzaer og croissanter, lave surdejsbrød, fermentere og kreere gode sager fra det persiske køkken.
Taske fra Relove and Roses. Også her! Jeg ønsker mig en toilettaske, den her er flot!
Vintagesmykker. Den er jeg med på. Måske et par klassiske Chanel-klips?
Håndlavede lys. Perfekt til mørke vintermorgener <3
Termoflaske. Færre to-go kopper som bliver smidt ud med det samme og mere (og varmere) kaffe, kakao, te og suppe. Win win! Den her fra danske AYAIDA er flot og fås i mange forskellige farver.
Halstørklæde. Et stort, varmt, blødt et i gode materialer som holder i årevis. Jeg har selv det her fra Filippa K, som jeg fik i fødselsdagsgave for fem år siden og det er stadig mit yndlings.
Strømpebukser fra Organic Basics. Fine ben i genanvendt nylon, ja da!
Gavekort på reparation. Skøn ide! Det kunne jeg også godt bruge. Har både tøj og en lejlighed som godt kunne trænge til lidt kærlighed.
Brætspil. De sidste par år er jeg blevet væsentlig klogere på brætspil efter Jan er begyndt at dyrke dem – der er nemlig meget mere at komme efter end Ludo og Matador, men masser af sjove og udfordrende spil til voksne, som er et mega godt alternativ til endnu en aften foran skærmen. Ganske passende, tiden taget i betragtning, kan jeg anbefale Pandemic, hvor man spiller sammen om at redde verden fra en pandemi.
Pung. Til alle de gode, velovervejede køb. Og spontane kager og gode oplevelser! Måske en lyserød secondhand fra Prada?
Hjælp til haven, børnepasning osv. Det er helt sikkert noget alle kan bruge, men som børnefamilie kan jeg sige at det her simpelthen er den bedste gave man overhovedet kan få.
Bedre sneakers. Veja er det mest sympatiske og miljøvenlige sneakers brand, jeg endnu er stødt på – og så laver de godt design endda. Jeg elsker dem her med de røde snørebånd især.
Økologisk håndsæbe og håndcreme. Det vil jeg også gerne have, mine hænder trænger virkelig til lidt ekstra omsorg, nu hvor det både er koldt og de bliver konstant afsprittede. Jeg ønsker mig et sæt fra Meraki med håndsæbe og håndcreme.