Som mange andre der bor i en ældre Københavnerlejlighed, har vi et lille bitte badeværelse. Et lille bitte, gråt badeværelse dækket i grå laminat fra gulv til loft. Det er uden tvivl det mindst prioriterede rum i lejligheden og ikke særligt charmerende. Men det fungerer, så vi lever med det. Jeg har længe drømt om at pille al indmaden ud og starte forfra, men lige nu bliver vi nødt til at bruge pengene lidt anderledes. Og hvad gør man så? Man forsøger at pynte på det som er.
For et stykke tid siden købte jeg dette fine Christel print af Retrohylden uden at vide hvor det skulle hænge, indtil det gik op for mig at det ville passe perfekt i laminatgrotten. Så i dag tog jeg ud og købte jeg en ramme til den søde dame. På vejen hjem gik jeg forbi Blomsterskuret på Værnedamsvej og købte en eucalyptus med, som åbenbart har det rigtig godt i varme, fugtige omgivelser – jeg ved intet om det, men den søde dame med de grønne fingre havde heldigvis helt styr på det.
Badeværelset er stadig småt og meleret, men nu er der til gengæld et par fine grønne detaljer, som tager lidt af det grå fokus. Det må da en være en start.
English recap: Dreaming of a new bathroom, but for now we need to spend our money on other things. Today I put up a new old print and a pretty plant just to make it a little nicer.