Da jeg var lille, var noget af det bedste at sidde ved min mors store sminkebord og kigge på alle hendes smykker. Bordet var fyldt med æsker i alle størrelser og udformninger - inklusive kreative versioner i ler mine små fede barnehænder havde formet, som hun tålmodigt havde sat side om side med alle de andre. Jeg åbnede forsigtigt æskerne en for en, kiggede på smykkerne og lukkede æskerne igen. Jeg havde selv fire-fem små æsker på bordet med mine egne smykker, som jeg brugte ved særlige lejligheder. Sættet med de røde hjerter var mit yndlings. Efter jeg havde beundret smykkerne på bordet, kom turen til det allerbedste - skufferne. Der var skuffer på begge sider på bordet og her gemte min mor de fineste og dyreste smykker. De lå alle sammen i fine hvide, sorte eller mørkeblå æsker med guldkant og vat indeni. Men de smykker jeg holdt mest af at kigge på var smykkerne fra hendes barndom. Især det fine charms-armbånd med alle de små figurer. Der var en lillebitte volley ball, en hestesko og globus som kunne dreje. Åh.
I dag har jeg mine egne smykker. Masser af dem. De fleste ligger i een stor æske med små rum og jeg kan stadig bruge timevis på at rykke rundt på dem, sortere og beundre. Tvivler på at denne barnlige glæde nogensinde forsvinder.
English recap: About jewelry. When I was a little girl I could spend hours at my mums dressing table looking at all her pretty jewelry. Today I have my own jewelry and can still use hours and hours looking and rearranging them in my big jewelry box.
