For præcis et år siden var vi til loppemarked i Forum i påskedagene. Vi kom som altid derfra med lidt forskelligt (højst sandsynligt plader og vintagetøj), men også en anden særlig ting – den fineste klapvogn fra 1962. På det tidspunkt var der endnu ingen baby, bare en stor rund mave og det var lidt sært at gå derfra med noget til en, man endnu ikke havde mødt. Vi sagde da også umiddelbart nej til den flinke mand, som prøvede at sælge os den. Men efter lidt overvejelser og en rigtig god pris på 250,- (inkl. lidt andre forskellige ting), blev vi alligevel overtalt og fik vognen med hjem.
Den stod længe i lejligheden og var en fin påmindelse om at der en dag ville sidde et lille bitte menneske i den. Med tiden begyndte vi også at glæde os til næste forår, hvor vi kunne køre Vesterbro tynd med kaffe i den ene hånd og byens fineste klapvogn i den anden.
Og som drømt, så gjort. Min mor har syet den bedste kørepose og alle solskinsdagene sidder Pontus i klapvognen fra sidste år og følger nøje med i gadelivet. Alle hundene får et smil og busser og skraldevogne får et ekstra huh! med på vejen. Og jeg er virkelig glad for at den flinke mand, var insisterende og havde så gode overtalelsesevner – det er Pontus helt sikkert også.
English recap: Our flea market find from last year is working its charm!