Vintageinspireret hår: 1940'er turban

vintagefrisure_21_stormsmagasin Sponsoreret

Turbaner er noget af det bedste som er sket mig de sidste par år og en direkte bivirkning af at dykke ned i modehistorien og bladre uendelig mange sider igennem både på nettet og i bøger. Turbanen var særligt populær i 1940'erne og en fantastisk måde at skabe et cool og elegant look på ingen tid. Og så dækker den endda over småfedtet hår på en travl dag, hvilket er en bonus for travle damer som os.

Jeg kan ikke prale med at være ekspert udi turbanbindingskunsten (der er sikkert masser af tricks og regler), men har da efterhånden bundet en del helt på min egen måde. For mig fungerer det bedst hvis mit hår er krøllet først, så er det lettere at arbejde med – det gælder i øvrigt alle slags frisurer, så det er altid mit udgangspunkt. vintagefrisure_14_stormsmagasin

I denne omgang har jeg brugt krøllejernet ROD VS7 fra HH Simonsen og her er min basic guide til store, bløde vintagekrøller. Når håret er krøllet, rulles det op i tre-fire store ruller i nakken, som fastgøres med hårnåle. Det behøver ikke være pænt, det skal bare sidde godt fast og være rimelig fladt.vintagefrisure_15_stormsmagasin

Her har jeg brugt et aflangt silketørklæde, som bredes ud og midten af tørklædet placeres om baghovedet.vintagefrisure_16_stormsmagasin

Enderne bindes i en knude øverst på hovedet.vintagefrisure_17_stormsmagasin

Derefter skal der arbejdes lidt med enderne: jeg laver et par knuder, vikler dem rundt om hinanden og forsøger at skabe en kugle, som jeg drejer ud til den ene side.vintagefrisure_18_stormsmagasin

I den anden side, kan man evt. sætte en broche eller et hårspænde.vintagefrisure_19_stormsmagasin

Turbankuglen!vintagefrisure_20_stormsmagasinOg på den anden side – fint vintagespænde fra Vintage Divine. Hvis man vil have turbanen til at sidde ekstra godt fast, kan man fæstne i siderne med hårnåle (gerne samme farve som tørklædet, hvis det er muligt).

God weekend og pøj pøj med turbanbindingen!

English recap: How to tie a 1940's inspired turban my way!